Sikkerhed i praksis
Niveau 6 – Medarbejdere
Godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab – gennem dialog, samarbejde og forebyggelse.
Varighed: 1 dag – kl. 08.00–16.00
Målgruppe: Håndværkere, montører, teknikere, produktionsmedarbejdere, formænd, sjakbajser og andre medarbejdere på byggepladser og i industrien.
Formål
Sikkerhed handler ikke kun om regler, procedurer og instruktioner. Det handler også om mennesker, samarbejde og evnen til at opdage og forebygge risici i det daglige arbejde.
Kurset giver deltagerne praktiske værktøjer til at identificere farlige situationer, vurdere risici og bidrage aktivt til et sikkert arbejdsmiljø.
Der lægges særlig vægt på, at medarbejdernes erfaringer og løsningsforslag er en vigtig del af sikkerhedsarbejdet.
Kursusindhold
1. Risikoforståelse i hverdagen
Hvordan opdager vi farer, før der sker en ulykke?
Risikovurdering før opstart af arbejdet.
Ændringer i arbejdsforhold og nye risici.
Hvornår skal arbejdet stoppes og revurderes?
2. Sikkerhed gennem samarbejde
Kommunikation mellem medarbejdere, formænd og ledelse.
Hvordan gør vi hinanden opmærksomme på farlige situationer?
Dialog frem for skyld og udskamning.
Medarbejdernes egne forslag til sikre arbejdsmetoder.
3. Højrisikoarbejde i praksis
Arbejde i højden og faldsikring.
Løfteoperationer og arbejde tæt på maskiner.
Farlige energier og forståelse for LOTO.
Arbejdstilladelser og instruktioner.
Samtidige arbejdsaktiviteter og samarbejde mellem faggrupper.
4. Forebyggelse frem for fejlfinding
Sikkerhedsobservationer med fokus på løsninger.
Nærved-hændelser og læring.
Toolbox Talks og korte sikkerhedsdialoger.
Hvordan skaber vi en kultur, hvor alle tør sige fra?
Praktiske øvelser
Deltagerne arbejder med realistiske situationer fra byggepladser og industrien.
De skal identificere risici, diskutere løsninger og gennemføre en kort sikkerhedsgennemgang af en arbejdsopgave.
Hvad får deltagerne med hjem?
En enkel tjekliste til risikovurdering før arbejdet.
En praktisk metode til at stoppe og revurdere usikkert arbejde.
Værktøj til en kort Toolbox Talk.
Konkrete metoder til at forebygge ulykker gennem dialog.
En personlig handlingsplan med forbedringer til egen arbejdsplads.
Undervisningsform
Aktiv og praksisnær undervisning med billeder, cases, dialog og gruppeøvelser.
Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og arbejdsopgaver.
Kurset er en supplerende efteruddannelse og erstatter ikke lovpligtig sikkerhedsuddannelse eller nødvendig instruktion til konkrete arbejdsopgaver.
HSE Akademiets tilgang
Vi underviser ikke kun i, hvordan det burde fungere. Vi underviser i, hvordan man får det til at fungere.
