Sikkerhedsrundering & HSE-inspektion
Fra observation til handling
1 dag · Fysisk undervisning · Maks. 12 deltagere · Praktiske cases og øvelser
En sikkerhedsrundering skal være mere end en tjekliste.
Den skal bruges til at identificere risici, skabe dialog, prioritere handlinger og sikre, at konstaterede forhold faktisk bliver fulgt til dørs.
På kurset arbejder vi praktisk med hele processen – fra forberedelse og gennemførelse af runderingen til risikovurdering, rapportering, ansvar og opfølgning.
Målet er, at deltageren efter kurset kan gennemføre en professionel og systematisk HSE-inspektion, der skaber reel værdi for projektet og arbejdspladsen.
Målgruppe
Kurset er målrettet AMK B, HSE Managers, HSE Leads, arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere, byggeledere, projektledere, site managers og andre, der gennemfører eller deltager i sikkerhedsrunderinger og HSE-inspektioner.
Kurset er relevant for både byggepladser, industri og tekniske projekter.
Det lærer du
Efter kurset vil du være bedre rustet til at:
- planlægge og gennemføre en struktureret sikkerhedsrundering
- identificere både synlige og mindre åbenlyse risici
- skelne mellem observation, afvigelse og akut fare
- prioritere fund efter risiko
- bruge rød, gul og grøn på en ensartet og meningsfuld måde
- stille de rigtige spørgsmål til medarbejdere og entreprenører
- dokumentere observationer klart og professionelt
- anvende billeder effektivt i HSE-rapportering
- placere ansvar og fastsætte realistiske deadlines
- følge op på korrigerende handlinger
- identificere gentagne observationer og mønstre
- bruge resultaterne forebyggende i HSE-arbejdet
Dagens program
Før runderingen
Formål · Scope · Deltagere · Tidligere observationer · Risikoområder · Dokumentation
Hvordan forbereder man en rundering, så den bliver målrettet arbejdspladsens aktuelle aktiviteter og risici?
Under runderingen
Vi arbejder blandt andet med:
Adgangsveje · Arbejde i højden · Stillads · Udgravninger · Løft · Maskiner · El · Orden og ryddelighed · Afspærring · Flugtveje · Brand · Kemi · PPE · High Risk Work
Fokus er ikke kun på hvad der er forkert, men også på hvorfor situationen er opstået, og hvordan risikoen kan fjernes eller reduceres.
Rød · Gul · Grøn
Deltagerne lærer en enkel metode til prioritering:
🔴 RØD – Kritisk
Akut eller alvorlig risiko, der kræver øjeblikkelig handling.
🟡 GUL – Handling nødvendig
Et forhold, der skal korrigeres og følges op inden for en fastsat frist.
🟢 GRØN – God praksis / OK
Forhold der er tilfredsstillende, eller god sikkerhedspraksis som med fordel kan fastholdes og deles.
Det er vigtigt, at grøn ikke bare betyder "ingen fejl". Vi skal også lære deltagerne at registrere det, der faktisk fungerer godt.
Fra observation til lukket handling
En observation har først værdi, når der bliver handlet på den.
Vi arbejder derfor med:
Observation → Risiko → Handling → Ansvarlig → Deadline → Opfølgning → Lukning
Deltagerne lærer at formulere observationer, så det tydeligt fremgår:
Hvad er observeret?
Hvad er risikoen?
Hvad skal der gøres?
Hvem er ansvarlig?
Hvornår skal det være udført?
Praktisk HSE-case
En væsentlig del af dagen gennemføres som en praktisk inspektionsøvelse.
Deltagerne får billeder og situationer fra en fiktiv bygge- eller industriarbejdsplads og skal gennemføre en HSE-inspektion.
De skal identificere observationer, vurdere risikoniveau, prioritere handlinger og udarbejde en kort professionel HSE-rapport.
Resultaterne gennemgås og diskuteres i fællesskab.
Undervisningsform
Undervisningen er 100 % fysisk og kombinerer korte faglige oplæg med billeder, cases, praktiske øvelser og faglig diskussion.
Kurset er bevidst hands-on. Deltagerne skal ikke bare høre om sikkerhedsrunderinger – de skal gennemføre en.
Holdene er begrænset til maks. 12 deltagere.
Praktisk information
Varighed: 1 dag
Undervisningsform: Fysisk undervisning
Holdstørrelse: Maks. 12 deltagere
Sprog: Dansk – mulighed for virksomhedshold på engelsk
Pris: 6.495 kr. ekskl. moms
Prisen inkluderer undervisning, kursusmateriale, fuld forplejning samt kursusbevis.
Sted:
HSE Akademi afholder kurset på udvalgte kursus- og konferencehoteller i Danmark. Det aktuelle undervisningssted fremgår ved den enkelte kursusdato.
Kursusbevis
Efter gennemført kursus modtager deltageren:
HSE Akademi – Certificate of Completion
Sikkerhedsrundering & HSE-inspektion
Næste hold
Dato offentliggøres snart
Tilmelding åbner snart
